Eksrocker afslører: Sådan er Bandidos indefra

Selv om tonen i bogen er klar og kontant, så nægter eks-rockeren Lars Toxværd, at han er forbitret på sine tidligere brødre fra Bandidos:
– Der findes masser af potentiale hos flere af de mennesker. Ledelsen i Bandidos kan måske føle, jeg sviner dem til, men det er forkert. Der er tale om en spejling. Jeg holder et spejl op foran dem, siger Lars Toxværd.

I de ti år han var medlem af Bandidos, forsøgte han samtidig at gøre karriere som hashbagmand. Det kostede i sidste ende en tur bag tremmer, og det var under afsoningen af denne seneste fængselsdom, at den nu 47-årige Toxværd reflekterede over sit hidtidige liv. Og da han vendte sig om og kiggede tilbage, brød han sig ikke om det, han så.

Mandag udkommer bogen om hans liv, en bog han begyndte at skrive under afsoningen af sin sidste dom. Bogen er en hæsblæsende fortælling om en mand, der på en og samme tid har som mål at blive en af Danmarks største hashbagmænd, samtidig med at han styrer sin lokale rockerafdeling. Og oveni kommer på kant med Bandidos landsledelse i form af daværende præsident Jim Tinndahn og vicepræsidenten Michael ’Kokken’ Rosenvold:

– Det, jeg så i Bandidos var en sekt, der ganske enkelt havde en flok rockere som slaver. Det var præcis sådan, det var.
– Hvem er sektens ledere?
– Dem, der sidder på toppen. Det var Jim, og det var kokken, siger Lars Toxværd med fast stemme.
– De er nogle tøsedrenge, der vil bruge alle midler til at bevare deres magt. De to har solgt ud af al ære og respekt for at bevare den position, de har.
– Og hvis nogen har et problem med den måde, de bliver fremstillet på, så må man jo ændre sin adfærd.
– Er du ikke bare bare en forsmået rocker?
– Jeg er overhovedet ikke sur på dem. Men det handler om at forstå de mekanismer, der går i gang.

Og de to er blandt dem, der har gjort mest indtryk på mig i Bandidos, samtidig med at de på daværende tidspunkt havde mest at skulle have sagt.
 
Bogen ’Når helvede fryser til is’ er skrevet af Lars Toxværd. Den udkommer 2. oktober på forlaget Bogkompagniet. Foto: PR-foto

- Hvis jeg havde været forsmået, så havde jeg stadig været medlem af LTF (Loyal to Familia, red.), der i mine øjne har en langt stærkere organisation end Bandidos, fortæller Lars Toxsværd, der fortsætter:
– Jeg gik ind i Bandidos i sin tid af superegoistiske grunde. Jeg danner en platform af superegoister, samtidig med at jeg selv bare dingler rundt og forsøger at fylde mine egne lommer med penge. Jeg er skideligeglad med alle andre. Og da jeg selv bliver ramt af den egoisme, føler jeg mig fuldstændig uretfærdigt behandlet. Sådan tænkte jeg dengang, og det erkender jeg, siger Lars Toxværd.

Egentlig handlede det slet ikke om Bandidos.
– Jeg var sådan set ligeglad med, om det var Hells Angels – som jeg først forsøgte at få os ind i – eller om det blev Bandidos. Eller det skulle være noget helt andet.
- Jeg havde en idé om, at jeg skulle have hash fra Marokko. Det skulle jeg have til Danmark og sælge. Dengang var mit perspektiv at ville sidde tungt på noget af det hash, der kom op. Målet var at blive en af de tunge drenge.
– Der havde jeg en forestilling om, at hvis jeg kom ind i en klub, så havde jeg en organisation som baggrund. Så var der nogle regler og disciplin, siger han og fortæller, at han på den baggrund samlede en flok venner og bekendte med rødder i det kriminelle miljø i og omkring Holbæk.

Sammen dannede de afdelingen, der blev Bandidos’ Holbæk-afdeling.
– Men hvis man vil være storkriminel, er det så smart at tage et rygmærke på. Påkalder man sig så ikke ekstra opmærksomhed fra myndighedernes side?
– Lige præcis, og det fandt jeg ud af. Det var ikke noget, jeg dengang var klog nok til at gennemskue. Jeg troede, at hvis man skal være storkriminel, så skal man være med i sådan en gruppe der. Men det viste sig senere, at det gav mig en masse problemer fremfor at være til gavn, husker Lars Toxværd.

Ville være hash-konge: Men endte i krig med Bandidostoppen

Ekstra Bladet går tæt på historien om rockeren, der ville være en af Danmarks største hash bagmænd, men røg i unåde hos landsledelsen hos Bandidos. I godt ti år var Lars Toxværd medlem af Bandidos, i den periode var han blandt andet præsident for Bandidos-afdelingen i Holbæk – en afdeling han selv stod bag.

Men i 2006 skete der noget, der radikalt ændrede Lars Toxværds forhold til rockergruppens ledelse.
Her deltog han på et præsident-møde – i Bandidos er der en president for hver afdeling – hvor de ledende folk fra de forskellige afdelinger i Danmark var mødt op for at drøfte aktuelle sager.

Toxværd skriver i bogen:
’Alle afdelinger er bekendt med, at klubben lå inde med en stor kontant pengebeholdning, der stammede fra medlemmernes månedlige indbetalinger.
Ifølge almindelig hovedregning var beløbet på et tocifret millionbeløb. Flere afdelinger var begyndt at bekymre sig om de penge, og derfor var spørgsmålet sat på dagsordenen på mødet.’

De mange penge kaldes i daglig tale for ’klubkassen’. Her er der ikke tale om en cigarkasse med et stort beløb, men forskellige konti i danske og svenske banker. Tidligere var folk i Bandidos’ ledelse blevet sigtet i en sag om skatteunddragelse i millionklassen, der iblandt Jim Tinndahn, som dengang var præsident for Bandidos i hele Europa.
 
I bogen beskriver Lars Toxværd, hvordan han drømte om at blive stor hashbagmand. Foto: Stine Tisvild

Lars Toxværd skriver videre i bogen:
’Kokken’ indledte punktet med, at han hjertens gerne ville aflevere pengene til en anden, hvis nogen ellers ønskede det. Af klagesangen fremgik det tydeligt, at opgaven med at passe på pengene kun var forbundet med ansvar, problemer og skatteregler’.

Toxværd skriver videre, hvordan han altid havde haft ambitioner om at udvikle Bandidos Danmark. Og med de omtalte penge var der en mulighed, mente han:
’Jeg sprang til, hvilket medførte et spontant bifald fra flere af de andre præsidenter. Endelig var der en, der turde stille sig op mod enevældet’, lyder det i bogen.

Men ved næste møde ønskede ledelsen alligevel ikke at debattere emnet. For alle har brug for den beskyttelse, der ligger i rygmærker, forklarer Toxværd.
- Det er jo nemt. Alle har jo en lille ’forretning’ kørende. De har brug for rygmærket og den beskyttelse, der følger med. Hvis nogen gaber op, så tager man rygmærket fra dem. Og så står de alene og kan blive ’spist’ af andre, uddyber han over for Ekstra Bladet.

Efter udmeldingen om, at Lars gerne ville overtage klubkassen, begyndte der et internt og ikke synderligt kønt spil.

I bogen beskriver han, hvordan ledelsen – ifølge hans opfattelse – forsøgte at gå bag hans ryg, da man trak støtten til ham i forbindelse med en konflikt med nogle kriminelle indvandrere på hjemegnen i Holbæk, der var begyndt at røre på sig.

Andre Bandidos-afdelinger tilkendegav, hvordan de gerne ville støtte op om Lars Toxværd og dennes folk. Her viste ledelsen sig misbilligende over for Lars’ konfrontatoriske attitude.
’Hør her. Det kan godt være, du har den opfattelse, men det er altså ikke måden, vi gør tingene på’, lød beskeden fra ledelsen.

I bogen beskrives det, hvordan der i det tidsrum var krise, fordi man fra ledelsens side altid forsøgte at glatte ud, når der var optræk til ballade med forskellige grupperinger. Samtidig havde Lars Toxværd sine egen planer, hvor målet i sidste ende var at vælte Jim Tinndahn af præsidentpinden.
Spillet var i gang.

På endnu et præsidentmøde – der denne gang skulle holdes i Holbæk – var der lagt i kakkelovnen til et internt opgør.

Præsident-titlen fik Toxværd ikke, i stedet blev han tilkendt titlen af National-sergent – såkaldt ’krigsminister’ for Bandidos i Danmark.

Det fik ham dog ikke til at slippe interessen for klubbens økonomi.
På et senere møde på tomandshånd med Jim Tinndahn gav Lars fortsat udtryk for sin interesse i regnskaberne. Præsidenten bevilgede ham indsigt. Men der gik alligevel en måneds tid med tovtrækkeri frem og tilbage om udlevering af de interne regnskaber.
’Men det, der gik under betegnelsen regnskab, var intet andet end nogle A4-ark udfyldt med lidt tekst og tal i et worddokument. Det her var på ingen måde et plausibelt regnskab’, står der i bogen.

Og ved et senere præsidentmøde konfronterede Toxværd atter Tinndahn:
’Det var en vanskelig og ubehagelig situation at sidde der som den eneste med så grove beskyldninger mod de personer, der havde den altoverskyggende magt’, skriver han i bogen.
Mødet endte med, at Toxværd fik lovning på yderligere regnskaber.
– Men det blev ved ordene, papirerne fik han aldrig, fortæller han.

Bandidos: Hans historie er varm luft

Ekstra Bladet har kontaktet Bandidos for at give dem mulighed for at kommentere Lars Toxværds bog. Talsmand for klubben Kent ’Kemo’ Sørensen siger på vegne af både klubben og den nuværende præsident, Michael ’Kokken’ Rosenvold:
- Vi kan ikke genkende det billede, som han forsøger at fremmale, siger Kent ’Kemo’ Sørensen.
- Han har jo ikke en kinamands chance for at underbygge den historie der, for der er ikke andre i klubben, der kan genkende hans fortælling.
- I forhold til de bevæggrunde for, hvorfor han i følge sin egen forklaring søgte optagelse i Bandidos, så viser det jo bare, at han var landet det forkerte sted. længere er den ikke, slutter Kent ’Kemo’ Sørensen.

Via forskellige kilder i Bandidos har Ekstra Bladet forsøgt at få kontakt til tidligere præsident for Bandidos i Europa Jim Tinndahn, men han er ikke vendt tilbage.
- I skal lade Jim være i fred, lød det direkte fra en af kilderne.

Sådan fungerer klubkassen

Det månedlige ’kontingent’ for Bandidos’ medlemmer ligger ikke fast. Beløbets størrelse afhænger af forskellige faktorer, blandt andet hvor mange medlemmer en afdeling har, og hvor mange faste udgifter – for eksempel husleje – afdelingerne har.

Er der mange medlemmer, og er huslejen lav, så er kontingentet lavt. Omvendt er det højt, hvis der er få medlemmer. 1500 til 2000 kroner pr. medlem er ikke unormalt, erfarer Ekstra Bladet. Heraf går det beløb, der sendes videre op i systemet til landsledelsen. Det har tidligere været 300 kroner pr. medlem om måneden. Beløbet er muligvis højere nu. Disse penge er til at dække klubbens overordnede udgifter, der blandt andet omfatter, at landsledelsen får stillet benzinkort til rådighed, så de ikke selv skal bekoste udgifter i forbindelse med, at de drager rundt i landet. Landsledelsen får også dækket rejseudgifter i forbindelse med klubrelaterede besøg i udlandet.

Ifølge oplysninger til Ekstra Bladet tager de lokaler afdelingspræsidenter pengene med, når de med faste mellemrum mødes med ledelsen. Ved disse møder overdrages pengene til ledelsen.

Nåede ikke det endelige opgør

Det endelige opgør om magten i Bandidos kom i 2013. Her havde Lars Toxværd forsøgt at samle folk til et opgør mod ledelsen, beskriver han i bogen. I den forbindelse havde han også – sammen med et par andre – undersøgt muligheden for at skifte til Hells Angels.

Det slog fejl, men det kom Bandidos-ledelsen for øre, hvilket ikke ligefrem gjorde det spændte forhold mellem parterne bedre. Ved endnu et af de utallige møder skulle begge emner drøftes. Både beskyldningerne om ledelsens brug af klubpenge og Lars’ kontakt til Hells Angels.
’Du kan ikke forstå, hvor alle pengene er blevet af. Det kan jeg sgu heller ikke. Sådan sagde Jim Tinndahn.’
Derefter tog en anden toprocker, der var en af Tinndahns betroede, ordet:
’Jeg vil stille dig et enkelt, men meget foruroligende spørgsmål. Har du holdt et møde med Hells Angels med det formål at skifte, spurgte den betroede rocker.’
Det kunne Lars Toxværd bekræfte, skriver han i bogen.

Efterfølgende besluttede ledelsen, at Lars Toxværd og de to andre, der også havde været i kontakt med Hells Angels, skulle degraderes til prøvemedlemmer i mininum seks måneder. I samme ombæring blev Lars Toxværd flyttet fra Bandidos’ Holbæk-afdeling til afdelingen i Næstved.

Senere samme år – hen på sommeren – meldte Næstved-afdelingen ud, at de ikke længere var del af Bandidos. Afdelingen havde samlet forladt moderklubben for at starte klubben Westside Nation.

Det skete efter nye beskyldninger rettet mod Bandidos-ledelsen – nu i form af den nye Europa-præsident, Michael ’Kokken’ Rosenvold, der havde overtaget posten efter Jim Tinndahn. Bruddet medførte en flere måneder lang konflikt, der inkluderede afbrænding af diverse Bandidos-huse og også drab, som et Bandidos-medlem senere blev dømt for.

Denne konflikt nåede Lars Toxværd dog ikke at blive del af, da han tog til Marokko for at organisere en sending hash, en plan der dog gik helt og aldeles i vasken. Politiet kom på sporet, og 27. august var Lars Toxværd atter bag tremmer, varetægtsfængslet og sigtet for indsmugling af 30 kilo hash. Sagen endte med to et halvt års fængsel, hvor dommen blev kombineret med udløsning af noget reststraf.

Bag tremmerne fortsatte striden med Bandidos, fortæller Toxværd i bogen. Også selv om Bandidos-rockere sidder på en særlig afdeling for sig selv.
’Senere, da Loyal to Familia kom på banen og nok også reddede mit liv, var der nogle Bandidos-folk, der kom og viskede mig i øret:
– Der er flere gange undervejs arrangeret overfald på dig, når du gik ned gennem besøgsgangen. Men du er en maskine, og modet svigtede dem hver gang, sagde rockeren til Lars Toxværd.’

Det var i løbet af denne afsoning, at Lars Toxværd besluttede sig for at skrive bogen ’Når helvede fryser til is’.

Kort om Bandidos og præsidenterne

Jim Tinndahn og Michael ’Kokken’ Rosenvold er to af de absolutte koryfæer i Bandidos. Ifølge kilder med indsigt i miljøet var det de to, der sørgede for, at rockerklubben Undertakers MC blev optaget i Bandidos.

De to kørte et årelangt makkerskab, hvor Tinndahn var præsident, og ’Kokken’ var vicepræsident. I juni 2012 overtog ’Kokken’ titlen som Europa-præsident for Bandidos, mens Tinndahn trak sig tilbage.

Officielt er der aldrig kommet nogen forklaring ud på præsidentskiftet. Men kilder med indsigt i miljøet fortæller, at Jim Tinndahns helbred langtfra er godt.
 
Den gamle og den nye. Jan Tinndahn og hans efterfølger som Europapræsident, Michael 'Kokken' Rosenvold. Foto: Johnny Frederiksen

Rockerklubben Bandidos fik deres første danske afdeling i 1993, da klubben Undertakers MC blev prøveafdeling i Bandidos. På daværende tidspunkt var der ellers kun en Bandidos-afdeling i Europa, og den lå i Marseille. I december samme år skiftede de nordsjællandske rockere status til fuldgyldige medlemmer i Bandidos, der siden voksede sig større med afdelinger især på Sjælland.

I årene, der fulgte efter indlemmelsen i Bandidos, kom der flere og flere gnidninger med rivalerne i Hells Angels. Og i 1996 brød den ’Store nordiske rockerkrig’ ud. Brugen af panserværnsraketter, håndgranater, bilbomber og skyderier på åben gade og attentatforsøg i de danske fængsler blev brugt adskillige gange i rockerkonflikten. Efter godt halvandet års krig rundt om i Skandinavien sluttede de to klubber fred. Det skete ved en ceremoni, hvor pressen også var inviteret. Her gav de to rockerbosser, Bent ’Blondie’ Svane Nielsen, HA, og Jim Tinndahn fra Bandidos hinanden hånden.

I årene der fulgte, konsoliderede begge klubber sig. Bandidos fik yderligere afdelinger rundt om i Danmark. Blandt andet i Jylland og på Fyn. Flere af disse er nu nedlagt igen. Gennem årene er Bandidos-folk blevet sat i forbindelse med diverse forbrydelser. Det gælder især hash og narko. I foråret i år blev Bandidos-medlemmet Ian Ramm Hansen idømt livsvarigt fængsel for sin andel i den meget omtalte sag om trippeldrab på Frederiksberg, der blev begået i november 2015.

Mens der jævnligt har været konflikter med nyere bandestrukturer i Danmark, er Bandidos’ forhold til Hells Angels nu meget hjerteligt, hvor medlemmer af de to klubber gerne afholder sociale arrangementer sammen.

Skiftede til berygtet bande

I forbindelse med sin seneste afsoning kom Lars Toxværd i forbindelse med banden Loyal to Familia – LTF – som han har været medlem af i godt tre et halvt år, frem til marts i år.

I bogens efterskrift beskriver han sit medlemskab af banden – og om det virkelig var det, han ønskede sig:
Tidligere i år – i marts – gav svaret sig selv, da bandens præsident, Shuaib ’Shebi’ Khan blev løsladt fra fængslet. Efterfølgende blev Lars Toxværd kaldt til møde på Nørrebro.
– Er du med, lød præsidentens klare spørgsmål.
– Min kamp er romantisk, mens du kører den hårde stil. Jeg vil med andre ord gerne stoppe med at være medlem af LTF. Men det skal naturligvis gøres i gensidig overenskomst med dig og jer, da I, som de eneste i miljøet, har været i stand til vise den loyalitet, som jeg altid har ledt efter, svarede Lars.
 
I en årrække var Lars Toxværd desuden medlem af Loyal To Familia-banden. Foto: Mikkel Tariq Khan

– Okay, Lars, du kan få det, ligesom du gerne vil have det, men hvornår har du så tænkt dig, at beslutningen skal træde i kraft?
– Det vil passe mig perfekt, hvis jeg træder ud af gruppen, lige inden bogen udkommer.

I samme sekund kunne jeg godt høre, at det lød pragmatisk og egoistisk. Men sandheden var, at jeg for mit eget velværes skyld virkelig godt kunne bruge sikkerhedsnettet så lang tid, som det overhovedet var muligt.
’Shebi’ er skarpsindig og opfattede lynhurtigt det negative penselstrøg i bemærkningen:
– Hvis du har et ønske om at stoppe og lægge dit liv om, så sker det ikke om tre måneder eller et halvt år, så sker med virkning fra i dag. Jeg meddeler de andre i gruppen om din udmeldelse, så snart jeg vender tilbage til dem herfra, lød bandebossens svar.

Tævede ’bror’ som hævn

I bogen beskriver Lars Toxværd flere voldelige episoder. Der er både tale om interne afstraffelser i Bandidos og opgør med personer med tilknytning til andre grupperinger, hvor Lars Toxværd har ladet næverne tale.

En episode, der beskrives i bogen, handler om en røvfuld, han uddelte til den stedfortrædende præsident i Holbæk-afdelingen, efter at Lars var kommet ud af fængslet. I bogen skriver han, hvordan nogle af de andre rockere havde møvet sig ind på hans kriminelle forretningsforbindelser, mens han sad i fængsel. Det skulle der nu straffes for.
’Vi er allerede tre om at dele, så der er ikke plads til dig, desværre.

Han ramte mig præcis der, hvor det gjorde mest ondt – på stoltheden. Jeg havde været vant til at bruge gutterne i Holbæk-afdelingen efter mit forgodtbefindende, og nu blev jeg viftet til side som det letteste i verden med en respektløs bemærkning.

Det vækkede min infame, beskidte side.
Den smerte, han havde påført mig, skulle udløse en straf, som tidoblede følelsen hos min nyudklækkede og selvudnævnte fjende’, skriver han i bogen. Ved et klubmøde blev afdelingens medlemmer beordret ud til et nærliggende område. Efter Lars Toxværd atter havde indtaget præsidentposten, var tiden kommet til afstraffelsen
– den anden rocker skulle have en grov omgang tæsk:

’Nu, hvor jeg er tilbage på posten som præsident, skal vi have ryddet ud i alle de dårligdomme, der har ophobet sig i mit fravær, og min første beslutning er, at du skal smadres og smides ud af klubben.
 
I forbindelse med en varetægtsfængsling stak Lars Toxværd af. I den forbindelse udsendte politiet dette efterlysningsbillede. I bogen beskriver han flugten, der endte i Spanien, hvor han forgæves forsøgte at få kontakt til hash-handlere. Med uforrettet sag vendte han frivilligt hjem til Danmark. Foto: Politiet

Alt, hvad du kan, er du kun i stand til på baggrund af, hvad jeg har lært dig. Alligevel så tørrer du fødderne af i mit ansigt, før du vader ind på mine territorier og fylder dine lommer. Den opførsel bliver afregnet ved kasse et, og betalingen bliver af både fysisk og økonomisk karakter.

Mit forsmåede jeg fik afløb for det primitive had, og nu var det igen i min bevidsthed legitimt at udøve grov vold mod mennesker, som jeg i udgangspunktet havde været venner med. Slagene haglede ned over det forsvarsløse offer. Han forsøgte efter bedste evne at værge for sig med parader for ansigt og kæbe, men slagene kom fra alle vinkler.

Knytnæver og albuer ramte på skift deres mål, og min gamle vens hoved voksede i takt med afstraffelsen. Det var efterhånden ved at være farligt for hans helbred. Senere forlod jeg hans lejlighed med en tom følelse af at være et ondt menneske – og med 35.000 kroner i baglommen’, skriver han om episoden i bogen.

Sårbar dreng blev forhærdet kriminel

Lars Toxværd er opvokset i Holbæk med mor og far og to brødre. Bogen er i to dele. Den ene opvæksten og de tidligere år som ’almindelig’ kriminel i Holbæk-området, mens den anden del handler om tiden i Bandidos:

– Den er bygget op på den måde, fordi det er nødvendigt at forstå mennesket bag handlingerne, jeg beskriver i historien, fortæller Lars Toxværd.
– Det handler om at forstå, hvilke mekanismer der går i gang, når man tager beslutninger, der fører ud på den vej. Det er jo de oplevelser og gerninger, der har defineret mit liv. Det hele hænger sammen.

Der er en rød tråd i, hvordan jeg opfører mig som barn og ung, og hvordan jeg finder ud af, hvilke mekanismer der virker som voksen, fortæller han.
– Det er en fortælling om, hvordan man kan gå fra at være en sårbar dreng til at blive en forhærdet kriminel. Samtidig er det en fortælling om, at man også kan gå tilbage igen. Forlade det kriminelle liv.
 
Lars Toxværd har planer om at udgive flere bøger fremover. Foto: Stine Tisvilde

– Hvad får du så tiden til at gå med nu?
– Nu har jeg jo lavet den her bog. Og så skal jeg forhåbentlig lave nogle foredrag bagefter.
– Hvor bor du nu?
– Jeg er lige flyttet til Dubai. Min plan er, at jeg vil skrive flere bøger. Jeg er også en del i Danmark. Jeg har en søn på otte, der bor hos sin mor. Det har været meget specielt at se ham vokse op.
– For der har jo været mange dobbeltheder. Jeg har løst mange problemer ved hjælp af vold, fordi jeg havde lært hjemmefra, at det virkede. Men jeg har hele tiden vidst, at min søn ikke skulle blive ligesom mig. Jeg har ladet hans mor styre disse forløb. Og når hun har rådet ham til at gå over og sige det til en voksen, så har jeg accepteret det – også selv om det fuldstændig er imod det, jeg selv har stået for som voksen.
– Hvordan har det været?
– Det har været meget specielt.
– Er du truet efter udgivelsen af bogen?
– Det ved jeg ikke ... Men jeg er sådan set også ligeglad. Men jeg synes da, det virker lidt paradoksalt, at de der skal passe på os – politiet og myndighederne – har travlt med at passe på dem, ’man’ godt kan lide. Mens dem man ikke kan lide – det er sådan nogen som mig, der kritiserer systemet – dem er man lidt ligeglad med.


Denmark - EB.