Banderne skyder stadig: »De er ligeglade med politiske tiltag, højere straffe eller en mobil politistation«

Siden sommer har Københavns Kommune, Københavns Politi og Justitsministeriet sat ind med adskillige tiltag mod bandekonflikten, der nu raser på fjerde måned. Men de mange tiltag er formålsløse, mener kritikere.
Ikke kun politiet var tilstede ved byretten i København mandag d. 9 oktober 2017, hvor der blev fældet dom i sagen mod LTF-lederen Shuaib Khan. 
Ikke kun politiet var tilstede ved byretten i København mandag d. 9 oktober 2017, hvor der blev fældet dom i sagen mod LTF-lederen Shuaib Khan.

Det har ikke skortet på politisk vilje, dundertaler og hårde ord i forsøget på at stoppe bandekonflikten. Og torsdag meldte justitsminister Søren Pape Poulsen ud, at han vil gå rettens vej for at opløse banden Loyal to Familia.

Initiativerne har over de seneste fire måneder været mange. De spænder fra mobile politistationer, en cirkulerende helikopter, militær i gaderne, højere strafudmålinger, sværere tilgang til prøveløsladelse til muligheden for at smide bander ud af deres tilholdssteder.

Alligevel skyder banderne endnu: København har siden 12. juni oplevet 41 skudepisoder bl.a. som følge af konflikten mellem de to bander Loyal to Familia (LTF) og Brothas. Den seneste skudepisode resulterede i, at et højtstående medlem af Brothas, en 30-årig mand, mistede livet.

De mange tiltag er af forkert karakter.
Det mener Michael Green, der er talsmand for foreningen Tidligere Bandemedlemmer Scandinavia (TBM). Han fortæller, at bandemedlemmerne er langt mere skruppelløse i dag, end dengang rocker-krigen raserede i slutningen af 1990erne. Det er en helt ny generation.

»Banderne er ligeglade med retssystemet og alle andre end sig selv. De er ligeglade med politiske tiltag, højere straffe eller en mobil politistation. De tiltag, der er nu, fungerer ikke. Det kan vi jo se. Vi skal over i en helt anden boldgade,« siger han.

Et virkemiddel, der ifølge Michael Green kunne stoppe skyderierne, er konstant mandsopdækning af de bandemedlemmer, der er registreret i Rigspolitiets Efterforskningscenter (NEC). Der er registreret knap 1.400 bandemedlemmer.

Københavns Politi har oplyst, at de siden konflikten begyndte har beslaglagt 37 skydevåben og visiteret flere end 3.000 personer i visitationszonen på Nørrebro. Politiet har desuden varetægtsfængsel 64 banderelaterede personer.

Frank Jensen: Ikke mit ansvar

Efter tirsdagens skyderi på Nørrebro skrev overborgmester Frank Jensen på Facebook, at han er »klar til at sætte hårdt ind mod bandemedlemmerne«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra overborgmesteren, men da Berlingske talte med ham onsdag, fortalte han om sin egen, rådhusets og politiets rolle i at nedkæmpe konflikten. Her pointerede han, at kampen skal foregå helt nede på gadeplan - det såkaldte SSP-arbejde.
»Nu er det jo dem, der har pistolen i hånden, der har ansvaret. Hverken jeg eller politiet har ansvaret for de her personers gerninger,« sagde han og lagde vægt på nogle af de tiltag, som kommunen har sat i værk for at komme problemet til livs:
»Vi har lige forlænget vores Sikker By-program og udvidet SSP-indsatsen med 50 pct. Det er ikke det, der er problemet. Problemet er, at én pct. af en ungdomsårgang er skyld i de her skyderier.«

Overborgmesteren genkendte ikke billedet af, at tiltagene skulle være effektløse, men fortalte, at meget af kommunens sociale arbejde er vellykket.

Den holdning er TBMs talsmand, Michael Green, stærkt uenig i:
»I foreningen bliver vi kontaktet af kommunale medarbejdere, der er på bar bund og ikke ved, hvordan de kan hjælpe. Medarbejderne fortæller om splittede familier, hvor børnene er bandemedlemmer. Jeg bliver irriteret, når Københavns Kommune siger, de har styr på de sociale indsatser. Vi skal ind i kampen med forebyggelse: Der er ikke flere, der skal ind i det miljø,« siger han.

Opskruet maskulinitet

Overborgmester Frank Jensen, fortalte ved onsdagens møde med Berlingske, at de hårdere straffe er vigtige for at nå et punkt, hvor det bliver for træls at være medlem af en bande. Også Søren Pape Poulsen har fastholdt, at hårdere straffe er nødvendige.

Men sådan et punkt findes ikke, mener Aydin Soei, der er journalist, forfatter og sociolog.
»Hårdere straffe har nogle gange den modsatte effekt, fordi dem, der er i toppen af hierarkiet, i højere grad bruger de yngre til at begå de hårde forbrydelser. Bandemedlemmer har ofte fortalt mig, at det er alfa og omega, at de ikke vender den anden kind til, hvis nogen for eksempel skyder på dem,« siger han.

Aydin Soei bakker Michael Green op i, at fokus skal ligge på den kriminalpræventive indsats.
»Unge drenge skal videre efter skole, og unge skal med i sportsklubber og lignende. Jo flere drenge, som ikke kommer videre efter skoletiden, desto større er rekrutteringspotentialet,« siger han.

Selvom tiltagene er mange, og straffene er hårde, er enden på bandekrigen ikke nødvendigvis nært forestående, mener Aydin Soei. Bandernes motivation stikker dybere end det:
»Hvis banderne ikke slår tilbage, når de er under angreb, så kan de lige så godt opløse sig selv. Der er tale om nogle opskruede maskulinitetsbegreber, og det ændrer bandepakken ikke ved«.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen, Københavns Politi og Københavns Kommunes overborgmester Frank Jensen.


Denmark - Berlingske





Comments