Konflikt optrappes: To tattoo-butikker raseret


Tre hætteklædte personer raserede fredag klokken 1130 en tatovør-butik i Ballerup. Mændene begik omfattende hærværk og overfaldt en person, der var tilstede i butikken, før de forsvandt fra stedet.

Det bekræfter Thomas Mejborn, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi.

Tidligere på dagen blev en anden tatovør-butik i Frederikssund smadret, og Ekstra Bladets erfarer, at de to episoder kan hænge sammen. For et par dage siden blev endnu en tatovør-butik i Køge udsat for voldsomt hærværk i åbningstiden. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var episoden en del af konflikten mellem Bandidos og Satudarah, der fredag har fået politiet til at lukke 11 rockerklubhuse på Sjælland og Lolland-Falster.

Se også: Trak pistol på café: To mænd anholdt

- Set i konteksten er det nærliggende at kæde episoderne sammen, men vi lægger os ikke fast på noget, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

Tidligere på ugen er det gået ud over en tatovørforretning i Køge, ligesom et Bandidos-klubhus i samme by er forsøgt antændt. Også en café i Brøndby-området er blevet udsat for hærværk i åbningstiden.


Denmark - EB.

Comments