To gange har han oprettet rockerklubber i Danmark - nu er den hollandske rockerboss Henk Kuipers fængslet og mistænkt for at have forsøgt afspresning af virksomhedsejere samt vold. Det skriver en række hollandske medier, blandt andet ad.nl.
Kuipers er en af de øverste chefer for rockerklubben No Surrender, Her bærer han titlen 'World Captain'. Før det var han del af klubben Satudarah, men i forbindelse med uenigheder forlod han denne klub i begyndelsen af 2014 og valgte i stedet at hellige sig opstarten af No Surrender, der blev grundlagt året før.
53-årige Kuipers blev anholdt for to uger siden, og torsdag blev hans fængsling forlænget ved en hollandsk domstol, skriver de hollandske medier. Sammen med en 59-årig mistænkes han for at have forsøgt at afpresse virksomhedsejere for mere end 800.000 Euro. Det er sket i forbindelse med såkaldt inkasso-arbejde.
Se også: Nye rockere tævet ind i klubben med læderveste
Desuden mistænkes han for vold mod medlemmer af klubben, der skulle smides ud. I godt to år aflyttede politiet No Surrender-klubhuset i Kuipers hjemby Emmen. Og her afsløredes det angiveligt, hvordan nogle medlemmer blev udsat for vold.
Mediet Dagblad Van Het Noorden, fortæller, at han nu også mistænkes for at lede en 'kriminel organisation.' Kuipers 18-årige søn er også anholdt og fængslet. Dog i en anden sag. Her er han mistænkt i en voldssag. Og de hollandske medier beskriver, hvordan far og søn ved et tilfælde begge var i retten i går, hvor deres fængslinger blev forlænget ved retten i Leuwaarden.
Henk Kuipers er manden, der sørgede for, at klubberne Satudarah og No Surrender fik danske afdelinger. Det skete i henholdsvis efteråret 2013, hvor Satudarah åbnede afdeling i Bagsværd. Og igen i august 2015, hvor en udbrydergruppe fra Satudarah valgte at blive den første danske afdeling af No Surrender.
Tidligere i december blev Bandidos gjort forbudt i Holland. Og det er planen, at de hollandske myndigheder også vil forsøge at forbyde Satudarah. Næst efter Satudarah er det planen, at også No Surrender skal forsøges ulovliggjort.
Bossen for den første hollandske Bandidos-afdeling, Harrie Ramakers, er i øvrigt tidligere medlem af både Hells Angels og senere No Surrender. Her blev han smidt ud og sortlistet, inden han i samarbejde med Brian Sandberg fik Bandidos til Holland.
Holland - EB.
http://www.dvhn.nl/drenthe/No-Surrender-baas-Henk-Kuipers-moet-in-gevangenis-blijven-verdacht-van-leiden-criminele-organisatie-22780063.html
ReplyDelete