D. 14. februar ved middagstid foretager Kjersti Kongshaug et alarmopkald til alarmcentralen 112, og fortæller her, at hun er blevet udsat for vold i huset i Rakkestad. Der reageres prompte på alarmcentralen, og en patrulje fra Politiet sendes straks afsted med fuld udrykning og blå blink.
Kjersti Kongshaug burde i forvejen være en god gammel kending af det norske Politi, for hun har alene i Kristiansand igennem flere år forsøgt, at anmelde faren til hendes i dag 9-årige datter mere end 25 gange, og vi taler ikke her om anmeldelser for cykeltyverier eller promilekørsel, men anmeldelser for vold, forsøg på vold, incest, pædofili, drabsforsøg og sågar for at have slået sin eks-kone ihjel.
Ikke en af disse anmeldelser har holdt vand, men er alle blevet henlagt, og betragtet som falske anmeldelser. Falske anmeldelser, som Kjersti Kongshaug forsøgte at ramme sin i dag 9-årige datters far med, for at kunne afholde ham muligheden for, at kunne se deres fælles datter, men som han i dag og siden 2013 har haft omsorgsretten for, og som siden 2013 har boet hos ham og hans kone.
I dag snart 5 år efter dommen fra Retten i Kristiansand, der har Kjersti Kongshaug ikke ville se sin i dag 9-årige datter, fordi hun ikke vil acceptere den afsagte dom, og anerkende betingelsen for samvær med datteren under tilsyn i Kristiansand.
 |
| Et lille udpluk af nogle af de mange anmeldelser, som Kjersti Kongshaug har forsøgt, at anmelde faren til sin 9-årige datter for - listen er lavet datteren´s far. |
Politiet kommer ind i huset, og bemærker, at alt ser normalt ud, og der på ingen måder er tegn på, at der skulle være sket noget. Faren forklarer kort hvad der er sket og ikke er sket, og betjentene lytter til ham samtidigt med de taler med nogen i deres øresnegl. Den ene betjent oplyser faren, at man gerne lige vil have ham med ind på stationen og afgive en forklaring.
Faren siger, at den har de jo lige fået, så hvorfor skal han på stationen. Den ene betjent siger, at det har han lige fået besked om, så faren siger så bare ok, og siger, at han forventer at blive kørt hjem igen bagefter. De går derefter ud og faren låser døren til huset og putter nøglen i lommen.
Betjentene går så med faren ud til bilen, og da de når frem til Politibilen skal faren nu have håndjern på - han er hverken anholdt eller sigtet for noget.
På vej til Politistationen i Sarpsborg spørger den ene betjent om der kun er en nøgle til huset, hvorpå faren svarer ja. Betjenten spørger om han må låne nøglen, fordi en kollega har lige ringet og sagt, at Kjersti Kongshaug godt lige vil have sin taske med personlige ting, og også lige pakke en lille taske med ting til deres fælles datter.
Betjenten oplyser faren, at de lige skal møde en anden patrulje på vejen, som så skal have nøglen, og som derefter vil køre op i huset og åbne døren for Kjersti Kongshaug. Faren siger ok, og siger til betjenten, at han forlanger, at Politiet går med Kjersti ind, og bagefter låser af, og kommer tilbage med nøglen til ham.
Det siger betjenten så, at det skal man nok gøre. Men 26 timer senere da faren kommer hjem til huset igen med Politiet, der er huset blevet tømt af Kjersti Kongshaug for ALT med undtagelse af møbler og farens tøj, og hvordan kunne det så ske, når nøglen burde være i Politiet´s besiddelse?
Faren bliver kørt direkte til Arresten i Sarpsborg, hvor han sættes ind i det man i Norge kalder for en glas-celle. Han er hverken blevet anholdt, sigtet eller fået oplyst sine rettigheder, men bliver bare puttet ind i glas-cellen - uden at måtte ringe til en advokat eller det danske Konsulat, for faren til den lille 1-årige datter er Dansk.
Han får ved indsættelsen i Arresten udleveret et stykke papir af personalet, hvor han kan læse sine rettigheder, og han har mulighed efter to timer, at kunne kontakte en advokat eller det danske Konsulat - det sker bare ikke. Først kl. 22.00 får han lov til, at tale med en lokal advokat fra Sarpsborg, som personalet i Arresten har ringet til og bedt om hjælp. Advokaten oplyser, at han vil ringe og finde ud af hvad der foregår, og ca. 30 minutter efter denne samtale, der kommer personalet så ind til faren, og fortæller ham, at han vil blive løsladt i løbet af dagen i morgen - hvorefter faren spørger om de er komplet idioter, for hvad skal han løslades for, når han hverken er blevet anholdt eller sigtet for noget. Man svarer faren, at man kun ved det handler om vold og lukker derefter døren.
Dagen efter ca. kl. 14.00, der mere end 24 timer efter han blev sat i glas-cellen bliver han afhørt, hvor faren spørger betjenten som skal afhøre ham om man gider forklare ham, hvad fanden der lige foregår.
Betjenten forklarer, at Kjersti Kongshaug har anmeldt ham for vold. Faren beder betjenten checke Kjersti Kongshaug og foreslår ham så også lige, at kontakte hendes eks-mand i Kristiansand, for så kan han da lige få en forklaring om hvem hun er og hvad hun er expert i.
Samtalen med eks-manden får betjenten til, at tabe mund, næse og ører, for under samtalen googler han Kjersti Kongshaug, og læser - Forsøgte at slå sin datters far ihjel med kanyle indeholdende Whitesprit.
Faren til den 1-årige datter bliver løsladt øjeblikkeligt, for nu er det gået op for betjenten, at der er noget helt galt. Helt galt bliver det da faren beder om sine nøgler til huset, for de skulle jo meget gerne ligge hos det norske Politi.
Betjenten siger, at de ikke har nogle nøgler, og ikke ved hvor de er. Så må du jo lette røven fra stolen og så finde dem - siger faren. Betjenten ringer rundt, og finder så ud af, at nøglerne ligger oppe i huset ude i redskabsskuret. Hvordan nøglerne er endt i redskabsskuret og ikke på Politistationen er der en ganske enkel forklaring på. Da faren hører dette insisterer han på, at Norsk Politi kører ham hjem, og går med ind og checker huset, for han ved, at Kjersti Kongshaug er i stand til, at plante ulovlige ting, for derefter, at foretage en anonym anmeldelse med den agenda, at få sine børns fædre i fængsel.
Politiet kører derefter faren hjem, og da faren og Norsk Politi kommer ind i huset, der kan de så alle bare konstatere, at Kjersti Kongshaug har tømt hele hytten for ting tilhørende datteren og farens personlige ting - sågar også køleskabet for alt mad, og alt dette med Norsk Politi´s hjælp, for de gav hende nøglerne til trods for, at hun ikke bor i huset eller har lejet det.
Så juridisk set har Kjersti Kongshaug intet at gøre i det hus, og JURIDISK set har Norsk Politi nu et giga problem, for de har gjort sig til medskyldige i tyveri af diverse ting og effekter fra huset - vi ved, at faren via sin norske advokat har gjort klar til, at sagsøge Norsk Politi samt anmelde dem for medvirken til tyveri.
Hos Norsk Politi ved man godt, at det er noget rent dritt, som lort hedder på norsk. Faktisk ved Politiet nu, at hendes anmeldelse om vold er falsk, og de vil selv anmelde hende for falsk anmeldelse, og henlægge sagen mod faren. De er nu så flinke, at de sågar har kontaktet Barnevernet i Rakkestad for at orientere dem om sagen med faren´s bekymring for sin 1-årige datter, de laver endda en bekymringsanmeldelse til Barnevernet i Vestby. Men - Er Kjersti Kongshaug beskyttet af Vestby Kommune og Barnevernet i Vestby grundet sin mors kommunale kollegaer selvom både Norsk Politi og Barnevernet i Rakkestad nu har lavet en bekymringsanmeldelse?
Hvordan Kjersti Kongshaug kan få lov til, at være sammen med den 1-årige datter, når hun tidligere i Retten i Kristiansand har mistet omsorgsretten for sine tre andre børn, det er måske noget vi skulle bede den norske Børneminister svare på, for hun må da om nogen gør i Norge, så går op i BØRNENES TARV I NORGE. Og mon ikke den norske Justitsminister skulle forklare Norsk Politi, at deres arbejde ikke er at medvirke til forbrydelser, men at forhindre og opklare forbrydelser.
Norge - MC & Gjengkriminaliet.
Comments
Post a Comment