De otte tiltalte vurderes af politiet til at have solgt mindst 364 kilo cannabis-produkter. Heraf er en stor del hash, men også joints, skunk og lignende. Det er foregået i perioden fra 6. oktober 2016 og frem til 4. april 2017, hvor politiet slog til mod den mistænkte hashring tidligt næste morgen.
Politiet mener, at salget er foregået fra mindst to boder i Pusher Street kaldet boderne nr. 24 og nr. 38.
Anklageskriftet beskriver, hvordan de otte tiltalte indtager hver deres rolle i ligaen.
Øverst i hierarket befandt - i følge anklageskriftet - to HA-rockere, den en Jørgen Rinke, og deres angivelige højre hånd. De andre indtog derefter andre roller. Blandt andet som bestyrer af de to hashboder, mens andre fungerede som håndlangere og kurere, hvor der blev bragt hash og penge til og fra Pusher Street.
Jørgen Rinke er prøveløsladt, og han risikerer at få udløst resten af lin livstidsdom, i fald han kendes skyldig. To af sagens tiltalte menes også at stå bag et rænkespil, hvor et medlem af Hells Angels, ikke de medtiltalte rockere, skulle have plantet heroin på sig, og at politiet derefter skulle tippes anonymt.
Rænkespillet blev ikke ført til ende, da ukendte ifølge anklageskriftet gav duoen besked om at stoppe.
Denne del er af anklageskriftet inkluderer ikke Jørgen Rinke eller den anden HA'er.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville gøre 'nogen' en tjeneste, forklarede han om pengebundterne, han samlede op ved det tomme havehus.
- Hvem stammer de penge fra?, spurgte anklageren.
- Det ved jeg ikke. I starten af februar blev jeg bedt om at gøre nogen en tjeneste, svarede Jørgen Rinke.
- Hvad fik du af det?, spurgte anklageren.
- Ikke noget, det var en ren vennetjeneste, lød svaret.
- Hvordan vidste du, at der skulle hentes penge?
- Det ønsker jeg ikke at svare på.
- Hvad gjorde du bagefter?
- Så afleverede jeg dem.
Ved retsmødet forklarede rockeren, at han ikke anede hvor pengene stammede fra, eller hvor mange der var i bundterne.
Han ønskede heller ikke, at udtale sig om sit medlemsskab af Hells Angels:
- Det kan jeg ikke se har noget med sagen at gøre.
-
Har Hells Angels noget med hashsalget på Christiania at gøre?
- Nej, og udover det, så kan jeg ikke se, det har noget med sagen at gøre.
Denmark - EB.
Comments
Post a Comment