Bandebrødre blev væk, da toneangivende LTF-medlem fik historisk dom for skyderi - læs om manden, der også har været bokser og har været i lære som bager.
– For mig er det et broderskab.
Sådan forklarede 27-årige Billal Nabil Hasan, da anklager Jens Povlsen i retten spurgte ham, hvad Loyal To Familia (LTF) er. Det var netop i broderskabets tjeneste, at han hætteklædt og bevæbnet med en halvautomatiske Glock ni mm. pistol den 21. september sidste år bevægede sig ind på banden Brothas territorium.
Det slog Københavns Byret fast, da Billal Nabil Hasan blev idømt 20-års fængsel for to drabsforsøg mod tilfældige cyklister. Den nat i september blev flere beboere vækket ved et-tiden, da 11 skud bragede løs på under et minut på ydre Nørrebro, som i flere måneder havde været epicenter for bandekonflikten mellem de rivaliserende bander.
På jorden lå en svensk kvinde i livsfare med skudlæsion i kroppen, en mand var ramt af strejfskud og flere personer måtte med skræk i øjnene flygte fra kugleregnen. En par betjente så skyderiet på nærmeste hold og efter en kort jagt til fods, hvor de affyrede flere varselsskud, blev Billal Nabil Hasan anholdt, mens han forsøgte at gemme sig under en bil.
Efter anholdelsen fandt politiet en skudsikker vest og tøj med LTF's logo i hans lejlighed, og der tegner sig et billede af mand, hvis omdrejningspunkt i livet er den københavnske gadebande.
Da den dengang 26-årige blev fremstillet i grundlovsforhør måtte betjente fra Københavns Politi nægte flere LTF-medlemmer adgang til retslokalet.
Stor tatovering på maven
Her kom det frem, at en stor LTF-tatovering pryder maven på den 27-årige, der er en del af 'National Nomads' i banden - en slags topledelse, som fungerer som bindeled mellem de forskellige afdelinger.
Da retssagen begyndte var tatoveringen dækket af en nydelig striktrøje, og væk var det store fuldskæg. Med et glas vand og en astmaspray ved siden af sig forklarede han med rolig stemme om skyderiet og sin rolle i LTF.
Han fortalte, at han havde været medlem af LTF, siden banden blev etableret i 2013, men understregede i retten, at han ikke var med til at starte banden.
– For mit vedkommende hjælper man hinanden i medgang og modgang.
Hverdagen gik ifølge ham selv med at hænge ud med vennerne og gå på cafe i området omkring Blågårds Plads.
– Der er selvfølgelig nogen, der begår noget kriminelt, men ikke i LTF-regi, forklarede han om vennerne.
Alligevel har bande-brødrene ikke været at finde på tilhørerpladserne. Her er det hans hustru, der trofast har fulgt retssagen. Undervejs kom det frem, at han er den ældste ud af en søskendeflok på 11, har været i lære som bager hos sin far og tidligere har bokset.
Hans generalieblad tæller dog også vold mod tjenestemand og flere voldssager, blandt andet som del af et tæskehold under et voldsomt overfald i 2013 under en konflikt mellem LTF og Værebros Hårde Kerne - der i dag er grundstenen i rockerklubben Satudarah.
Den 27-årige har hele tiden nægtet, at skyderiet på Nørrebro havde baggrund i konflikten med Brothas.
– Jeg har barndomsvenner og familie, der er med i Brothas, forklarede han.
Han fortalte, at der var andre personer i LTF, der havde problemer med Brothas, men det blandede han sig ikke i.
– LTF er blevet stort, jeg kender ikke halvdelen af dem, sagde han.
Politifolk indsamlede spor og tog billeder efter skyderiet, hvor to cyklister blev beskudt.
Foto: Jens Dresling.
Dommen er historisk, da ingen tidligere har fået 20-års fængsel for drabsforsøg.
Men efter Folketingets vedtagelse af 'bandepakke 3' skal straffen fordobles, når en forbrydelse begås som led i en bandekonflikt. Derfor nåede byretten frem til, at det ledende LTF-medlem skulle straffes med 20 års fængsel.
Anklager Jens Povlsen sagde efter dommen:
– To uskyldige er forsøgt slået ihjel og tre andre har været i livsfare. Jeg havde gerne set livstid, men retten har afspejlet hvor grov forbrydelsen var, men altså ikke lagt sig helt op hvor jeg mener, den skulle være.
Anker dommen
Ifølge Berit Ernst, der er forsvarsadvokat for Billal Nabil Hasan, skyldes den hårde straf, at gerningstidspunktet ligger efter strafskærpelsen sidste sommer.
– Han er dømt for to drabsforsøg, og det har retten takseret til 20 års fængsel, hvilket vi selvfølgelig ikke er enige i, sagde hun efter dommen.
Hun har hele tiden forventet, at sagen skal prøves i landsretten, og dommen blev anket på stedet.
I dommen blev der lagt vægt på forholdets karakter, de to drabsforsøg mod tilfældige, det samlede antal skud og den 27-åriges fortid.
Skyderiet skete den 21. september sidste år, hvor Billal Nabil Hasan bevægede sig ind på den rivaliserende Brothas-bandes territorium. Her affyrede han 11 skud på under et minut forskellige steder på Nørrebro.
Værst gik det ud over en yngre svensk kvinde, der blev ramt af et skud i venstre balle. Selv har den nu dømte forklaret, at det var en kontrovers med nogle forretningsdrivende tidligere på aftenen, der fik ham til at gå ud og skyde, men at han blot ville ramme nogle butikker.
Denmark - EB.

Historisk dom
Københavns Byret afsagde en historisk dom, da den 27-årige LTF’er Billal Nabil Hasan fik 20 års fængsel for drabsforsøg mod to tilfældige cyklister på Nørrebro i København og for at bringe yderligere tre personers liv i fare under skyderiet.Dommen er historisk, da ingen tidligere har fået 20-års fængsel for drabsforsøg.
Men efter Folketingets vedtagelse af 'bandepakke 3' skal straffen fordobles, når en forbrydelse begås som led i en bandekonflikt. Derfor nåede byretten frem til, at det ledende LTF-medlem skulle straffes med 20 års fængsel.
Anklager Jens Povlsen sagde efter dommen:
– To uskyldige er forsøgt slået ihjel og tre andre har været i livsfare. Jeg havde gerne set livstid, men retten har afspejlet hvor grov forbrydelsen var, men altså ikke lagt sig helt op hvor jeg mener, den skulle være.
Anker dommen
Ifølge Berit Ernst, der er forsvarsadvokat for Billal Nabil Hasan, skyldes den hårde straf, at gerningstidspunktet ligger efter strafskærpelsen sidste sommer.
– Han er dømt for to drabsforsøg, og det har retten takseret til 20 års fængsel, hvilket vi selvfølgelig ikke er enige i, sagde hun efter dommen.
Hun har hele tiden forventet, at sagen skal prøves i landsretten, og dommen blev anket på stedet.
I dommen blev der lagt vægt på forholdets karakter, de to drabsforsøg mod tilfældige, det samlede antal skud og den 27-åriges fortid.
Skyderiet skete den 21. september sidste år, hvor Billal Nabil Hasan bevægede sig ind på den rivaliserende Brothas-bandes territorium. Her affyrede han 11 skud på under et minut forskellige steder på Nørrebro.
Værst gik det ud over en yngre svensk kvinde, der blev ramt af et skud i venstre balle. Selv har den nu dømte forklaret, at det var en kontrovers med nogle forretningsdrivende tidligere på aftenen, der fik ham til at gå ud og skyde, men at han blot ville ramme nogle butikker.
Denmark - EB.
Comments
Post a Comment