Foreløbigt forbud mod LTF

Københavns Politi har i dag i en pressemeddelelse oplyst, at de nedlægger foreløbigt forbud mod gadebanden LTF.

Københavns Politi skriver i deres pressemeddelelse:
- Anklagemyndigheden i Københavns Politi har vurderet, at LTF er en forening, som har en voldelig og kriminel adfærd af så grov karakter, at der straks bør gribes ind med et administrativt forbud.

Dette midlertidige forbud gælder, indtil opløsningssagen er behandlet ved domstolene, siger Ida Sørensen, chefanklager i Københavns Politi.


Tidslinje: Vejen mod forbud

8. august. 2017: Justitsministeren anmoder Rigsadvokaten og Rigspolitiet om i fællesskab at undersøge mulighederne for at søge Loyal to Familia (LTF) opløst efter Grundlovens § 78.

2. november 2017: Rigsadvokaten vurderer, at der er grundlag for at gå videre med opløsningssag og beder Københavns Politi om at forberede en retssag mod Loyal to Familia.

27. juni 2018: På baggrund af grundig efterforskning i Københavns Politi, vurderer Rigsadvokaten, at det kan bevises, at LTF er en forening, der har ulovligt formål. Rigsadvokaten indstiller derfor til Justitsministeren, at der indledes en opløsningssag ved domstolene.

28. juni 2018: Justitsministeren tiltræder Rigsadvokatens indstilling. Rigsadvokaten giver Københavns Politi bemyndigelse til at vurdere, om der er grundlag for at nedlægge et administrativt forbud.

4. september 2018: Københavns Politi nedlægger et administrativt forbud mod LTF


Kilde: Københavns Politi


På papiret lyder det måske så for mange danskere, som et fantastisk tiltag, og noget som betyder, at man nu er blevet en bande kvit. Om man er blevet LTF kvit, det afhænger så mere af LTF´s medlemmer - end det aktuelle foreløbige forbud fra København´s Politi, for muligt, at man ved det foreløbige forbud får mulighed for, at fjerne den synlige skiltning af LTF, men hvad med personkredsen i LTF?

Muligt, at LTF´s medlemmer så nu ikke vil få nogen mulighed for, at bære nogen form for skiltning, som illustrerer deres broderskab, men derfor kan broderskabet uden problemer fortsat bestå. I Tyskland har man også fået forbudt MC-klubber, som eks. Gremium MC og Hells Angels MC, og de eksisterer til dags dato i bedste velgående, og har bestemt ikke haft nogen form for medlemsflugt.

Så inden alt for mange danskere sidder og jubler over København´s Politi´s foreløbige forbud mod LTF - så må tiden vise om det bliver hænderne ned eller hænderne op og bukserne ned.

Denmark - MC & Gjengkriminalitet/KP.





 




Comments